Vores kerneopgave
På Damhusengens Skole er vores kerneopgave at skabe og udvikle faglig trivsel, social trivsel og personlig trivsel for alle elever i gode fællesskaber. Elevernes faglige, sociale og personlige trivsel er grundlaget for deres deltagelse og udvikling i fællesskabet. Alle børn på Damhusengens Skole skal være i trivsel.
Det kræver, at vi arbejder professionelt og forpligtende sammen i teams, hvor vi udvikler undervisning og pædagogisk praksis gennem fælles refleksion, sparring og læring. Når vi udvikler vores praksis sammen, styrker vi elevernes muligheder for at lykkes.
Vores skoleudviklingsfokus
På Damhusengens Skole arbejder vi løbende med udvalgte, tydelige fælles pædagogiske udviklingsfokus. Vi prioriterer tiden til at udvikle og være fælles om at blive dygtige til det samme – have den samme viden, det samme sprog og arbejde i samme retning med nogle grundlæggende ting. Vi beslutter løbende hvilke fokusområder vi arbejder med i forhold til skolens kontekst, situation, behov og muligheder.
Skoleår 2025/2026 har vi haft fokus på gode og sjove skole- og arbejdsdage for alle, samt fokus på et arbejde med at alle motiveres til at arbejde med de opgaver der er tæt på. Desuden har MED-udvalget arbejdet indflydelse som fokusområde.
I skoleår 2026/2027 fortsætter vi vores skoleudviklingsfokus. I samarbejde med KLF skal vi arbejde med professionel kapital som et fælles fundament for udvikling af undervisning, trivsel og samarbejde. Professionel kapital handler om at styrke kvaliteten i vores arbejde gennem høj faglighed, tillidsfulde relationer og et stærkt professionelt fællesskab. Vi vil have fokus på samarbejde, skabe fælles refleksion og ansvar for alle elevers læring og trivsel. Dette ud fra målet om at skabe en motiverende, sjove og trygge skole- og arbejdsdag for alle.
I forlængelse af det prioriteres lærernes deltagelse i udvalgte udviklingsgrupper, som skal bidrage til faglig udvikling og øget medindflydelse. Samtidig styrkes samarbejdet med ledelse og MED-udvalg med henblik på at kvalificere beslutninger og sikre bred involvering i skolens udvikling.
Vores syn på læring og undervisning
På Damhusengens Skole tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, potentialer og deltagelsesmuligheder. Vi tror på, at alle børn kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt, når de mødes med tydelige rammer, høje forventninger og meningsfulde fællesskaber.
Undervisning og læring bygger på relationer præget af tillid, respekt og anerkendelse. Læreren er en tydelig og professionel autoritet, som skaber struktur, retning og trygge læringsmiljøer, hvor eleverne kan deltage, udvikle sig og lykkes.
Vi arbejder med forpligtende fællesskaber, hvor alle elever har medansvar og oplever betydningen af at bidrage aktivt til klassens og skolens fællesskab. Eleverne skal opleve sig som værdifulde deltagere, der udvikler mod, motivation og tro på egne evner i samspil med andre.
Vores organiseringen
Damhusengens Skole er organiseret i tre afdelinger. Vores afdelinger er opdelt således:
- 0. til 3. årgang, indskoling.
- 4. til 6. årgang, mellemtrin.
- 7 til 9. årgang, udskoling.
I hver afdeling samarbejdes der primært i årgangsteam og sekundært i afdelingen. Samarbejdet er vigtigt, og alle deltager i relevante møder og engagerer sig og deltager aktivt.
Derudover har vi et PRC-team, der består af vejledere, inklusionspædagoger samt intern og ekstern support. Teamet er opdelt i tre, der har primær tilknytning til de tre afdelinger.
Vores RessourceCenter (PRC)
Damhusengens Skole har et internt Pædagogisk ressourcecenter (PRC).
PRC arbejder for at understøtte skolens samlede undervisningsopgave gennem undervisning, vejledning, sparring, observationer og udvikling af læringsmiljøer tæt på praksis. Målet er at styrke den fælles praksis omkring børnene.