Vejledning og ansøgningsskema til skoleudsættelse
Ifølge folkeskoleloven skal et barn begynde i skole den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Forældre har, hvis der er pædagogisk og udviklingsmæssigt belæg for det, mulighed for at ansøge om et års skoleudsættelse.
Før I træffer denne beslutning om at ansøge, skal I tale med de pædagoger, som har med barnet at gøre i børnehaven. Pædagogerne kender barnet rigtig godt og har kendskab til de forventninger, der stilles i skolen. Børnehaven tager kontakt til skolen og der udarbejdes i fællesskab en handleplan for skoleudsættelsen.
Hvis der er tvivl om, at jeres barn skal skoleudsættes, vil det være en god idé under alle omstændigheder, at indskrive barnet i skole i november. Det giver mulighed for at udskyde den endelige beslutning om at ansøge om skoleudsættelse indtil d. 1. april, hvor børnehaven i så fald skal meddele pladsanvisningen, at barnet bliver i børnehaven et år mere.
Klik på vedhæftede fil for mere info.